Å forløbet

RiverArt

Silkeborgs historie – tableauerne

SilkeborgGuiderne 

Billedkunsteleverne fra Den Kreative Skole under ledelse af Christina Blaabjerg igang med Tableau "Ib og lille Kirstine"              

Silkeborg

Silkeborg er en af de få byer, der har en præcis dato på sin grundlæggelse: 7. januar 1846. Her er byen oprettet som handelsplads ved kongelig resolution.

Silkeborgs historie er dog langt ældre. Som navnet antyder, har byen rester af en borg eller et slot fra middelalderen, hvor Silkeborg var ejet på skift af adelige, bisper og konger. Da slottet stod størst og flottest i 1500-tallet, var det ejet af Aarhus Bispestol. 

Silkeborg Slot lå ved Silkeborg Langsø. Det blev bygget i 1385, der var en periode med uro og konflikter i landet. Herremænd så sig nødsaget til at anlægge borge på svært fremkommelige lokaliteter som tilflugtssted.

Kongemagten ejede Silkeborg Slot i årene 1536-1664 og gjorde slottet til administrativt centrum for Silkeborg Len. De mange krige i 1600-tallet tog hårdt på Silkeborg Slot, og da det blev skudt i grus midt i 1600-tallet, fik det lov at forfalde. I 1664 overtog Christian Fischer slottet med en klausul om tilbagekøbsret til kongemagten.

Kongemagten benyttede sig af tilbagekøbsretten i 1720 for at kunne huse nogle af hærens ryttere i de tilbageblevne bygninger. I 1767 solgte kongen slottet til ritmester Hoff. På det tidspunkt var slottet en ruin. Murbrokkerne blev brugt til at bygge Silkeborg Hovedgård med (i dag Silkeborg Museum).

Der er ikke nogen sikker forklaring på navnet Silkeborg. ”Silke” stammer formentlig fra det oldnordiske ord ”selja”, der kan betyde ”stillestående” eller ”langsomt flydende” vand. Navnet Silkeborg betyder i så fald ”borgen ved det langsomt flydende vand”.

Et gammelt sagn, som næppe er korrekt, har en anden forklaring på navnet:

”Fire mil fra Aarhus, nærved Gudenåen, ligger den gamle gård, Silkeborg, i en lystelig egn, omgivet af skove og søer. Den skal have fået dette navn af en bisp, hr. Peder, som engang ville bygge sig en gård, men længe ikke vidste, hvor han ville bygge. Engang sejlede han på Gudenåen og tog undervejs sin silkehue af hovedet og lod den flyde på vandet, sigende, at hvor den flød i land, der ville han bygge gården. Således fandt han stedet, og da gården var bygget, kaldte han den Silkeborg.”

Sagnet er årsagen til, at Silkeborg har en bispehue i sit byvåben.

Michael Drewsen

Silkeborgs udvikling og Michael Drewsen hænger nøje sammen. Drewsen var en dynamisk mand, der ikke alene opførte Silkeborg Papirfabrik, men også satte andre varige spor i byen som fx oprettelsen af et gasværk og Hjejleselskabet.

Drewsen kom til Silkeborg i 1844 fra Nordsjælland, hvor hans far ejede papirmøllen Strandmøllen. Familien ønskede at udbygge virksomheden med en ny og moderne mølle, og valget faldt på Silkeborg, hvor der er masser af vand og kraft i Gudenåen.

Byen Silkeborg udviklede sig herefter med rekordfart med og omkring den ny papirfabrik. Allerede i 1846 fik Silkeborg status af handelsplads, og i år 1900 fik Silkeborg status som købstad. Silkeborg er dermed en af Danmarks yngste købstæder, og Michael Drewsen har fået status som dens grundlægger.

Hjejlen

Den 14. februar 1861 holdt Hjejleselskabet stiftende generalforsamling på Hotel Dania. Her meddelte selskabets formand og primus motor Michael Drewsen, at han havde bestilt et dampskib til 10.000 rigsdaler ved Baumgarten & Burmeisters Skibsbyggeri i København. Det var dobbelt så meget, som han havde fuldmagt til at købe for. Alligevel blev beslutningen godkendt af forsamlingen – den driftige Drewsen fik som regel sin vilje.  

Hjejlen blev indviet den 24. juni 1861 med fornemme passagerer: Frederik 7. og grevinde Danner sejlede fra Himmelbjerget til Silkeborg.

Lige siden har Hjejlen skovlet sig frem på Silkeborg-søerne og er i dag anerkendt som den ældste, originale hjuldamper i drift. I 2015 blev Hjejlen officielt optaget i Skibsbevaringsfondens register over ”umistelige fartøjer”. Med udnævnelsen følger, at Hjejlen skal vedligeholdes i sin oprindelige form. Fx må skibets bundplader ikke svejses, men nittes sammen, som man gjorde i 1861.

Hjejlen havde oprindelig tilladelse til at medføre 170 passagerer - i dag er tallet 165. På en almindelig sommerdag bruger Hjejlen ca. 500-600 kg. kul på sin rutesejlads.

Lars Ringgards smukke maleri der indgår i forderen med de 10 Tableauer

Regattaen

Den første officielle ildfestregatta fandt sted i 1899. Forinden havde der dog været fakkelsejladser til Nåege, der på det tidspunkt var et kendt forlystelsessted. Bl.a. roede kongeparret en sommeraften i 1852 hjem fra  Nåege i både oplyst af fakkelblus. En deltager beskrev aftenen som ”sanseberusende”.

Siden har Silkeborg holdt en stribe regattaer - typisk i forbindelse med større arrangementer som stævner, skuer eller jubilæer I år er anledningen Aarhus Kulturby 2017.

I en del år var Silkeborg Ildfestregatta Danmarks største folkefest. I 1946 fejrede man både freden efter 2. Verdenskrig og Silkeborgs 100 års jubilæum, hvilket tiltrak over 100.000 gæster til byen. På Estrupsgade over for banegården blev rejst æresport, så gæsterne blev godt modtaget, når de trillede ind med særtog. I en årrække deltog kongefamilien også i festlighederne. 

Torben fra Silkeborg Guiderne og Flemming på tur for at spotte de steder hvor Tableauerne skal placeres

I flere år blev Danmarksmesterskabet i fyrværkeri afholdt under regattaerne. I dag er fyrværkeriet flyttet fra Papirfabrikken til Silkeborg Langsø af sikkerhedshensyn. Ligeledes er de oprindelige fakler for længst erstattet med elektricitet og laserlys. Der er også kommet lyd på regattaerne efter et forbud mod boder, gøgl og larm blev ophævet. Det er dog stadig illuminationen, der oplyser sommernatten, og bådene, der glider ned ad åen, der skaber den specielle regatta-stemning.

Tryk og se oversigten større

Tableauerne

1.     Tollundmanden

Tableau udarbejdet af Museum Silkeborg

Den 8. maj 1950 indløb en alarmerende meddelelse til Kriminalpolitiet i Silkeborg: Et lig var blevet fundet under tørvegravningen ved Tollund ca. 10 km. vest for Silkeborg. Da politiet konstaterede, at liget lå 2,5 meter nede i tørven, og der ikke var tegn på nylig nedgravning, blev sagen overdraget til Silkeborg Museum.

I dag ved vi, at Tollundmanden er ca. 2300 år gammel. Han er et af verdens bedst bevarede moselig. Hvert år kommer turister fra hele verden til Museum Silkeborg for at se ham.

2.     Papirfabrikken/Drewsen

Tableau udarbejdet af Papirmuseet

I foråret 1844 ankom Michael Drewsen til Silkeborg, som kun bestod af den gamle, forfaldne hovedgård og en enkelt vandmølle. Med sig havde han omkring 30 murere, tømrere og smede, som i samarbejde med ”indfødte” midtjyder skulle opføre en papirfabrik.

Fabrikken blev opført på rekordtid. Allerede efter seks måneder var det store vandhjul klar til at sætte i gang, og 1. januar 1845 holdt Michael Drewsen det første ark papir i sin hånd, som var fremstillet i Silkeborg.

Fabrikken udviklede sig til et topmoderne fabrikssamfund med egne arbejderboliger, skole, sygekasse, brugsforening og musikorkester. Gennem 156 år var Silkeborg Papirfabrik Danmarks største papirindustri.

I 2000 blev konkurrencen dog for hård, og Silkeborg Papirfabrik lukkede. Herefter blev området nænsomt ombygget til en ny bydel med musikhus, hotel, restauranter, biograf, kontorer for mindre virksomheder og beboelse.

3.     Ib og Lille Christine

Tableau udarbejdet af Den Kreative Skole

Drewsen var en selskabsmand. Mange prominente personligheder fra København tog til Silkeborg for at nyde godt af hans gæstfrihed. Bl.a. var H.C. Andersen en hyppig gæst. Måske på en sejltur på Silkeborg-søerne med Drewsen blev forfatteren inspireret til  eventyret om Ib og Lille Christine – to fattige børn, der nyder godt af hinandens selskab. Ib er søn af en træskomand, og Christine er datter af en pramdrager fra Sejs Hede.

Tableau "Ib og Lille Kirstine" i sin færdige form

4.     Pramdragerne

Tableau udarbejdet af Skoletjenesten

Før vejnettet og jernbanen blev udbygget, var Gudenåen en vigtig transportvej for gods.  De fladbundende pramme, såkaldte kåge, transporterede papir, mursten, tørv, kalk, tov og lignende, og de kunne laste op til 25 ton. De kunne også sætte sejl, hvis vejret var til det.

Typisk var prammene 10-12 meter lange og ca. 4 meter bredde. De største pramme kunne dog være op til 24 meter lange og 6 meter bredde. Da pramdragerfarten var på sit højeste, var 150-200 pramme i rutedrift på åen. 

Der 76 km fra Randers til Silkeborg ad Gudenåen – og modstrøm. Derfor blev prammene trukket af pramdragerne, der gik langs bredden og liner over skulderen. Fra Bjerringbro er strømmen så stærk, at heste måtte hjælpe med at trække. Den anden vej – fra Silkeborg mod Randers – hjalp strømmen og vinden prammene afsted. Med lange stager styrede pramdragerne de tunge fartøjer sikkert frem.

De historiske kroer langs Gudenåen er spor efter pramdragerkulturen – bl.a. Svostrup Kro og Kongensbro Kro. Og den gamle pramdragersti eller trækstien er i dag en populær vandre- og løberute.

Gudenåen var også en vigtig transportvej før pramdragerne. Helt tilbage i jægerstenalderen har åen givet adgang til ellers svært fremkommelige egne. Arkæologer har fundet en boplads fra maglemosekulturen ca. 10.000 f. Kr. i forbindelse med motorvejens anlæggelse. Der er også fundet vikingebopladser ved Gødvad fra omkring år 1000.

Op gennem middelalderen har munke bygget klostre langs Gudenåen. Sandsynligvis har de været de første til at bruge pramme på åen. Fx ved vi, at Øm Kloster er opført af kalk fra Djursland i 1100-tallet.

5.     Th. Langs skoler

Tableau udarbejdet af Th. Langs Skole

Mange unge bosatte sig i den nye by Silkeborg. De havde ingen familie i nærheden og derfor ingen til at tage sig af deres børn, når de var på arbejde. Det betød store undervisnings- og adfærdsproblemer. Det kommunale skolevæsen var endnu ikke modent til at håndtere udfordringerne, og derfor dukkede små privatskoler op.

I 1882 ankom en 27-årig nyuddannet lærerinde fra København for at undervise på en sådan privat pigeskole. Det var Theodora Lang. Hun havde succes fra starten.  Allerede i 1886 byggede hun sin egen pigeskole på Skoletorvet. Skolen udviklede sig med årene til et helt skoleimperium med skole, seminarium og gymnasium. Theodora havde stor betydning for Silkeborg, og hendes moderne pædagogiske ideer blev kendt i hele Norden.

To personer i Silkeborg har fået kongens fortjenstmedalje i guld. Theodora Lang var den ene. Drewsen den anden.

6.     Bilernes by

Tableau udarbejdet af Højmarkskolen

Lige siden slutningen af 1900-tallet har Silkeborg været landskendt som bilernes by. Dels pga. mange bilforhandlere, og dels fordi bilerne har præget byens udvikling. Fx var ringvejen, der blev etableret i slutningen af 1960erne, en af de første ringveje I Danmark.

I 1972 blev foreningen Silkeborg Bilernes By stiftet. Foreningen sikrer kvalitet og tryghed for bilkøbere, så det bliver problemfrit at købe en brugt bil. Medlemmerne af Bilernes By er altså forhandlere, du kan stole på.

Også i de seneste år har bilerne præget byen med motorvejsbyggeri og ny parkeringskældre på Bindslevs plads og på Torvet.

7.     Asger Jorn

Tableau udarbejdet af Them børnehave

Den verdenskendte kunstner Asger Jorn blev født i Vestjylland i 1914, men flyttede som teenager til Silkeborg med sin familie. Han uddannede sig til lærer, men brugte aldrig uddannelsen. I stedet valgte han at blive kunstner.

I 1936 tog Jorn til Paris og i de følgende år udviklede han sit karakteristiske, farverige billedsprog. Jorn boede i Frankrig og Italien og knyttede kontakter til en række moderne, internationale kunstnere. I 1948 var han med til at stifte den internationale kunstnergruppe COBRA.

I 1952 vendte en tuberkulose-syg Jorn tilbage til Silkeborg, hvor han straks blev indlagt på Folkesanatoriet (i dag Vejlsøhus). Trods sin sygdom fortsatte han med at male. To af værkerne fra den tid hænger i dag på Silkeborg Bibliotek.

Frem til sin død i 1973 donerede Jorn kunst til Silkeborg – både egne værker og værker skabt af andre kunstnere. I alt 5.500 malerier, tegninger, skulpturer, keramiske værker m.m. gav han byen. Den generøse donation er i dag grundstammen i Museum Jorns samling.  

Museet, der blev indviet i 1982 under navnet Silkeborg Kunstmuseum, tiltrækker hvert år tusindvis af gæster fra ind- og udland.

Børnene og pædagogerne i Them Børnehave igang med Jorn

Tilføj billedtekst

8.     AQUA

Tableau udarbejdet af AQUA

Silkeborg var op til 1980 kendt som Danmarks kurby. Fra alle egne af landet kom kurgæster hertil for at genvinde kræfter og styrke helbredet gennem ugelange ophold med diæter, bade og motion i den smukke natur.

De fire største kurbade var Silkeborg Bad, Gl. Skovridergaard, Gudenå Kurbad og Kneippkur Anstalten. Hertil kommer, at Danmarks første folkesanatorium til bekæmpelse af turberkulose blev bygget i Silkeborg i 1903.

I dag er sanatoriet omdannet til Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter, der dyrker en markant miljøprofil og tilbyder en række Sport & Outdoor-aktiviteter til sine gæster. Vejlsøhus byder også på oplevelser i samspil med naboen AQUA Akvarium & Dyrepark. Aqua er Nordeuropas største ferskvandsakvarium og er blandt Søhøjlandets topattraktioner.

Over  2,5 mio. gæster har besøgt Aqua siden attraktionen åbnede i 1993.

9.     JYSK

Tableau udarbejdet af JYSK

Den første butik i detailkæden JYSK (oprindeligt Jysk Sengetøjslager) åbnede dørene i 1979 på Silkeborgvej i Århus. I dag har kæden mere end 2.400 butikker over hele verden og 18.500 medarbejdere.

Succesen blev grundlagt af Lars Kristinus Larsen –også kendt som Dyne-Larsen. Mange kan stadig huske hans tv-reklamer med sloganet: ”Jeg har et godt tilbud til dig”.  

Lars Larsen, der i dag er Danmarks fjerde rigeste person, har siden 1984 boet i Silkeborg. Det har byen nydt godt af. Larsen har støttet opførelsen af Jysk Musikteater med 10 mio. kroner og Jysk Arena med 19 mio. kroner. Silkeborgs nye stadion, Jysk Park, får ligeledes et navnesponsoratet på 15 mio. kroner.